Denne artikel kan indeholde affiliate-links.

Er sjipning hårdt for knæene?

Mindre end de fleste tror. Korrekt udført sjipning belaster knæene omtrent som let jogging — og mindre end løb i højt tempo, fordi hoppene er små, landingen sker på forfoden, og begge ben deler stødet.

Nøgleordet er “korrekt”. Sjipning bliver hårdt ved knæene, når hoppene bliver høje. Springer du 15 cm op i hvert hop og lander med strakte ben på hælen, sender du hele kropsvægten gennem et låst knæ mange gange i minuttet. Det er ikke sjipningen, der er problemet — det er den udførelse.

Med rigtig teknik forlader fødderne kun gulvet 2–3 cm. Du lander på forfoden, anklen og læggen optager det meste af stødet, og knæet bøjer let som en fjeder. Netop derfor bruges sjipning så meget i boksning og som opvarmning: det giver høj puls til lav ledbelastning.

Tre ting flytter mest på belastningen:

Længden på tovet. Er tovet for langt, tvinges du til at hoppe højere for at komme fri af buen. Det er den hyppigste skjulte årsag til ondt i knæene ved sjipning — se sjippetov længde for hvordan du måler rigtigt.

Underlaget. Trægulv, gummimåtte eller en træningsmåtte absorberer. Fliser, beton og asfalt gør ikke. Det er en større faktor end skoene.

Mængden. Sjipning er nemt at overdrive, fordi det ikke føles hårdt i benene, mens du gør det. Byg op over uger frem for dage — programmet i sjippetov-træning er lagt netop sådan.

Har du kendt knæartrose, en aktuel skade eller smerter under selve hoppet, så spring sjipning over indtil videre og vælg noget helt uden stød. Motionscykel er det oplagte alternativ med tilsvarende konditionseffekt og ingen landing overhovedet.

Sidst opdateret: 15 August 2026